Delebørn og delebarn, nej tak!

delebørns kaleder

Delebørn eller delebarn, er der ikke nogle, der er!

Da Helle og Lars skulle skilles, stod de med nøjagtigt samme udfordringer som alle andre: Hvem skulle have børnene hvornår? De kunne ikke lide 7/7-ordninger eller ord som delebørn og delebarn. Derfor greb de det anderledes an.

  • Læs om hemmeligheden bag en god deleordning
  • Lær, hvordan du udfordrer ugens 7 dage
  • Få inspiration til at se dit barns hverdag på ny

Sådan udfordrer du ugens 7 dage

Løsningen på fordelingen af børnenes tid hos henholdsvis Lars og Helle kom, da en ven formåede at få dem til at skifte fokus og se tiden lidt alternativt.

Selvom det lyder lidt langhåret, drejede det sig om at se barnets tid som 100%, forældreskabet som 100% og tiden som en cirkel, siger Lars. Når de så sådan på det blev de frie af de 7 dages tyranni. De var ikke længere bundet af uger, der fremtvang perioder af 7 dage eller 14 dage.

Når de så deres forældreskab som 100 %, altså at de også var forældre, når de ikke var sammen med børnene, betød det, at de begge var forpligtet til at inddrage hinanden i forældreskabet.

“Det at se børnenes tid som 100%  (og ikke som 7 dage hos mor og 7 dage hos far) gør, at det er nødvendigt, at skabe et overblik over, hvordan børnenes liv ser ud – også når de er hos ens medforælder, fortæller Lars. Det giver sammenhæng i børnenes hele liv. Altså ikke noget med delebørn hos os!

At dele børn er en stor udfordring – giv jer god tid

Helle ville ikke dele børnene, så de boede / havde bopæl i hver deres hjem. Hun var heller ikke villig til at have den fulde forældremyndighed, som Lars ellers ville have givet hende på et tidspunkt i deres skilsmisseforløb.

Helle beskriver, at det næsten føles umenneskeligt at skulle tage stilling til, hvad der er bedst for sine børn, når man i forvejen ikke ved, hvad der er bedst for en selv.

Derfor skal man insistere på at give hinanden et vist rum tid, inden man laver endelige aftaler om børnene. Man skal også vide at aftalerne altid vil være midlertidige, fordi vores liv jo hele tiden ændrer sig. Det kan godt være, det er hårdt både for børn og voksne, men det er vigtigt, man ikke tager beslutningerne, mens man er i kæmpe krise.

Alt er op til overvejelser i skilsmissens første fase: bopæl, livsstil, økonomi, venskaber. Helle forstår fx ikke, hvorfor så mange tilsyneladende laver en 7 / 7 deleordning,  så snart de bliver skilt. Det er jo slet ikke sikkert, det er godt for nogle af parterne, selvom det virker overskueligt i situationen.

Lars fortæller, at det var en stor sorg for dem begge, at de ikke skulle se deres børn på 1 år og 3 år, i hverdagen. “Men vi var ret hurtige nødt til at blive realistiske omkring det, fordi børnene var så små”, siger han.

Det betød faktisk, at vi var tvunget til at snakke temmelig meget om børnene for at følge med i deres udvikling, også når vi ikke så dem. I starten skrev vi i en sort ”kinabog”, hvordan børnene havde haft det hos den anden. Og det blev hurtigt til børnenes dagbog med information om sove– og spisemønstre. Vi skrev også nogle af gode historier, vi hver især havde oplevet med børnene. Det skabte kontinuitet i hverdagen, både for børnene og for os.

Når delebørn skal være hele børn

Lars kan faktisk ikke huske, hvordan de fordelte børnene det første lange stykke tid – altså inden de fik en aftale. Men da det blev hverdag omkring 6 mdr. efter skilsmissen, så fordelingen ca. sådan ud:

Billedet viser Helle og Lars’ første delekalender de lavede via en fælles kalender (brug fx google kalender eller outlook)  Hvert hjem har hver deres farve, og børnene hver et farvet ikon.

delebørns kaleder

Kalender over fordelingen af børn i 2 hjem

Perioden løber over 16 dage. Vi startede altså forfra på planen, hver gang der var gået 16 dage, fortæller Helle.

  • Et barn hos Lars en dag
  • Derefter er begge børn hos Lars i fem dage
  • På sjettedagen kommer et barn til Helle
  • På syvendedagen kommer begge børn til Helle, hvor de bliver i 8 dage

Fordelingen var altså ca. 35 % hos Lars og 65 % hos Helle.  Til gengæld tilbragte børnene ofte lidt ekstra tid i ferier og helligdage hos Lars. Dvs, den procentmæssige fordeling i de 2 hjem, bliver mere ligelig.

Fordelingen betød, at børnene har omkring 40 skift om året – hvilket er færre end de 52 skift, børnene har i 7/7 ordninger. Og nu, hvor børnene er blevet større, har Lars og Helle en ordning, hvor børnene har endnu færre skift.

Fordele og ulemper ved en skæv fordeling

Helle beskriver nogle af  fordelene og ulemperne således:

Fordelene:

  • Børnene har os for sig selv i begyndelsen eller slutningen af en periode, så der er ro og tid, når de skifter hjem.
  • Vi har en høj grad af fleksibilitet, fordi vi fx kan få en ekstra dag med det ene barn uden at forstyrre mønsteret. Vi forlænger blot 1-dagsperioden i begyndelsen eller slutningen af perioden.

Ulemper:

  • Når børnene begynder at gå i skole, er det en udfordring at holde styr på skoletasker, bøger og gymnastiksager.
  • Det er ofte vanskeligt for familie og venner at huske, hvornår børnene er i hvilket hjem.

Sådan løser du de praktiske udfordringer

  • Opret et fælles dokument fx i google drev, som I deler og bruger til dagbog
  • En af jer skal være ansvarlig for, at der oprettes en fælles kalender med fordelingen – fx hver anden måned.
  • Opdater jeres fælles kalender med fælles arrangementer o.lign. – også fx aftaler hos læge og tandlæge.
  • Inviter evt. bedsteforældre til at se i kalenderen – så ved de også hvornår, børnene er hvor.

♥ Husk: I er altid 100% forældre, og at børnenes tid er 100%!

En glad eks er en god eks!

Smid mig din mailadresse og modtag en kvik-guide til, hvordan du (for)bliver ven(lig) med din eks! 

Spam, nej tak!

Eva Maria Knudsen
 

Jeg har samarbejdet som deleforælder med mine børns far i over 15 år. Jeg er uddannet cand.mag, konfliktvejleder, forhandler og psykologisk førstehjælper. Mine erfaringer med konfliktvejledning og forhandling har jeg bl.a. fået som tillidsrepræsentant for Dansk Magisterforening. Derudover drev jeg websitet 2hjem.dk i 10 år, der havde fokus på konflikthåndtering og de praktiske udfordringer i skilsmissefamilier. Jeg er fra 1966 og har 2 døtre.

>