Sådan får I en god, fleksibel deleordning 

Af  Eva Maria Knudsen

En deleordning eller en samværsordning skal først og fremmest være god (bedst) for dit barn / jeres børn. Og den behøver ikke tage udgangspunkt i en 7/7-ordning. Når det er sagt, er der selvfølgelig også jer voksne, og de liv I skal have til at fungere at tage hensyn til. For at få den bedste deleordning / samværsordning, er der 3 ting I kan tage udgangspunkt i.

  • Børnenes væsen og alder
  • Afstanden mellem børnenes to hjem
  • Antal skift mellem de to hjem

Eksempel på deleordning

En af mine – dvs. mine børns første deleordninger – (vi kaldte det børneplaner) blev udregnet over en periode på 16 dage. “Vi” bestod af: 2 piger på dengang ca. 1 år og 3 år samt deres far og mig selv. Der var ingen bonus-forældre / kærester involveret.

  • Skift imellem hjemmene. Børnene havde ca ca. 40 skift om året, dvs. og 3 – 4 skift om måneden. Jeg regner et skift for hver gang de, ankommer og forlader et hjem. Derudover gjorde vi det således, at vi havde børnene hver for sig i en dag først og sidst i perioden. Det gav os mulighed for at lave noget særligt, for dem hver især.
  • Procentfordelingen mellem i de to hjem i hverdagene: 35 % og 65 % . Den reelle procentfordelingen har været anderledes, fordi ferier og helligdage ikke blev fordelt ligeligt i de to hjem. Det hjem, hvor børnene “kun” var i 35 % af tiden, havde typisk børnene i længere tid i ferie og helligdage.
  • Afstand mellem de to hjem: Ca 15 og 30 min. alt efter transportmiddel.

 

Deleordninger har altid fordele og ulemper

Ulemper

Familie, venner og ganske ofte vi selv havde svært ved at finde ud af, hvordan planen var. Til hjælp havde vi en fælles kalender. Brug fx Googles kalender og lav en ny “børneplan” en gang hver 3. måned.

Fordele

  • Børnene havde os for sig selv – og vi dem –  i begyndelsen eller slutningen af en periode, så der var meget lidt uro under skiftene.
  • Fleksibilitet: Vi kunne få en ekstra dag med det ene barn, uden at forstyrre selve mønsteret. Vi forlængede blot 1 dagsperioden i begyndelsen / slutningen af perioden.
  • Vi kunne også fravælge den enkelte dag, hvis der var behov for det uden af forstyrre mønsteret.

Generel vurdering

Vi syntes, det var en god plan og følte, at alle trivedes med det. Men børnene var også endnu så små, at de ikke var knyttet til deres lokalområde i hverdagen. Den børnehave, børnene gik i, lå ca. midt mellem de to hjem. Vi havde en høj grad af fleksibilitet i forhold til børnenes og hinandens liv.

Vær fleksibel og lav nye planer når, de gamle ikke længere er gode for børnene.

De sidste 14 år, hvor børnene har haft 2 hjem, har vi haft mange forskellige børneplaner. De har haft  forskellig fordeling af børnene alt efter deres alder, behov for samvær, samt arbejdspres og stressniveau i hver familie. Jo ældre de bliver, jo mere har de selv bestemt. Der har også været lange perioder, hvor de har valgt fortrinsvist kun at bo hos den ene forælder.

Læs, hvilke overvejelser Lars og Helle gjorde sig inden de kom frem til en deleordning de begge kunne være tilfredse med.

 

 Andre artikler her👇🏾:

Eva Maria Knudsen


Jeg ved, det er komplekst at være deleforælder, og at der ikke er nogen facitliste.

I over 25 år har jeg hjulpet professionelt med samarbejde, kommunikation, forhandling, relationsarbejde og konfliktvejledning.

Privat har jeg over 20 års erfaring som deleforælder.

Jeg er uddannet cand. mag. i kommunikation, er certificeret konfliktvejleder og har diplom og bl.a. erfaringer som tillidsrepræsentant i forhandling.

Jeg stiftede den første danske samarbejdsplatform til skilsmisseforældre, 2hjem.dk. I dag hjælper jeg forældre med onlinekurser skræddersyet til deleforældre.

MIT MOTTO:
Bevar kontakten om børnene :-)

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>